Den sibiriske kat deltager som racekat på udstillinger over hele verden, og i den anledning findes der en standard for, hvordan katten skal se ud. Det er så en sandhed med modifikationer, idet der findes flere katteforbund (FiFe, TICA, WCF, CFA), og de har alle hver deres egen standard. Standarden er et idealbillede for
kattene, der beskriver størrelse, bygning, hovedform, halelængde og meget mere. Fælles for alle disse standarder er dog det generelle indtryk af en stor muskuløs kat med en halvlang tæt og vandafvisende pels. For at kunne bedømme kattene er der så yderligere en pointskala relateret til de enkelte bedømmelses-punkter. Her vil jeg gengive FIFe’s standard, idet det i Danmark er det klart dominerende forbund, som jeg også selv er medlem af via mit medlemskab af Racekatten og Felis Danica.
Standarden findes kun på hovedsprogene engelsk, tysk og fransk.